En tysk statsleder, der spontant faldt på knæ foran et mindesmærke for jøder, blev den mest berømte undskyldning siden anden verdenskrig.
Tyskland har officielt sagt undskyld for holocaust – altså de systematiske drab på millioner af jøder under anden verdenskrig. Og der er udbetalt erstatninger til overlevende ofre. Alligevel er det en anden begivenhed, der har skrevet sig ind i historien: "Knæfaldet i Warszawa."
25 år efter 2. Verdenskrig var den tyske forbundskansler, Willy Brandt, på besøg i den polske hovedstad Warszawa. Han aflagde en visit ved et mindesmærke for holocaust, hvor han pludseligt – til alles forbløffelse i stilhed faldt på knæ ved et mindesmærke for den jødiske opstand i 1943. Handlingen var ikke planlagt. Senere forklarede han, at det er sådan noget man gør, når man mangler ord.
Millioner af polske jøder blev slået ihjel af tyskerne under krigen. Selv var socialdemokraten Willy Brandt flygtet for nazisterne under krigen. Derfor havde han ikke personligt noget med jødeudryddelserne at gøre. Alligevel påtog han sig skylden og bad symbolsk om tilgivelse på hele Tysklands vegne.
Knæfaldet i Warszawa står som vor tids stærkeste symbol på den offentlige undskyldning. Ved at falde på knæ signalerede Willy Brandt, at Tyskland ville huske og stå ved sin nazistiske fortid, fremfor at fortrænge og glemme.
Knæfaldet blev på den måde startskuddet til den såkaldte tyske Vergangenheitsbewältigung – en proces hvor man søger at komme overens med fortiden ved at se grusomhederne i øjnene og tale om, hvordan det kunne ske.
Et knæfald for fjenden
Willy Brandt blev ikke populær for sit knæfald i Warszawa. Ikke med det samme. Hjemme i Tyskland blev han stærkt kritiseret. Et knæfald for fjenden lød det. Selv blev han kaldt for forræder.
Knæfaldet foregik under Den kolde krig. Polen hørte til i den kommunistiske blok i Europa – en del af Warszawapagten. Willy Brandt var altså på besøg i fjendeland, som en del af sin Østpolitik, hvor han søgte at forbedre forholdet mellem Øst og Vest.
40 år efter
40 år efter lød overskrifterne:
Knæfaldet blev et skridt i en lang proces. Senere kom Berlinmurens fald, og Tysklands genforening, hvor det demokratiske Vesttyskland og det kommunistiske Østtyskland – som var blevet delt efter anden verdenskrig – atter blev samlet til et land i EU.
25 år efter 2. Verdenskrig var den tyske forbundskansler, Willy Brandt, på besøg i den polske hovedstad Warszawa. Han aflagde en visit ved et mindesmærke for holocaust, hvor han pludseligt – til alles forbløffelse i stilhed faldt på knæ ved et mindesmærke for den jødiske opstand i 1943. Handlingen var ikke planlagt. Senere forklarede han, at det er sådan noget man gør, når man mangler ord.
Millioner af polske jøder blev slået ihjel af tyskerne under krigen. Selv var socialdemokraten Willy Brandt flygtet for nazisterne under krigen. Derfor havde han ikke personligt noget med jødeudryddelserne at gøre. Alligevel påtog han sig skylden og bad symbolsk om tilgivelse på hele Tysklands vegne.
Knæfaldet i Warszawa står som vor tids stærkeste symbol på den offentlige undskyldning. Ved at falde på knæ signalerede Willy Brandt, at Tyskland ville huske og stå ved sin nazistiske fortid, fremfor at fortrænge og glemme.
Knæfaldet blev på den måde startskuddet til den såkaldte tyske Vergangenheitsbewältigung – en proces hvor man søger at komme overens med fortiden ved at se grusomhederne i øjnene og tale om, hvordan det kunne ske.
Et knæfald for fjenden
Willy Brandt blev ikke populær for sit knæfald i Warszawa. Ikke med det samme. Hjemme i Tyskland blev han stærkt kritiseret. Et knæfald for fjenden lød det. Selv blev han kaldt for forræder.
Knæfaldet foregik under Den kolde krig. Polen hørte til i den kommunistiske blok i Europa – en del af Warszawapagten. Willy Brandt var altså på besøg i fjendeland, som en del af sin Østpolitik, hvor han søgte at forbedre forholdet mellem Øst og Vest.
40 år efter
40 år efter lød overskrifterne:
- Eine Kniefall macht Geschichte (Knæfaldet der skrev historie)
- Willy Brandt’s Kniefall ist zur Ikone geworden (Willy Brandts knæfald er blevet ikonisk)
- Er kniete auch für uns (Han knælede også for os)
Knæfaldet blev et skridt i en lang proces. Senere kom Berlinmurens fald, og Tysklands genforening, hvor det demokratiske Vesttyskland og det kommunistiske Østtyskland – som var blevet delt efter anden verdenskrig – atter blev samlet til et land i EU.
Vi deler historien - men vi forstår den forskelligt.
Den danske helt.
Slavernes befrier
Gaven til Danmark
Ildebrandens
tre dronninger
|
Skal vi undskylde?
Frihedshelten der forsvandt
Film: de slavegjortes
bygningsarv
|
Film: En byvandring i slavetidens København
Den usle frihed
på øerne
Om denne hjemmeside...
Da statsministeren
sagde undskyld.
|
Slavegjort?
Skal vi bruge et nyt ord?
De kæmpede for Friheden
mod Danmark
Den sorte elskerinde.
Hadet og elsket.
|