Peter von Sholten

Undskyldninger er blevet lidt mere almindelige

En undskyldning opfattes mange steder som udtryk for svaghed. Andre ser det som den stærke parts overskudsagtige handling. Man taler om at være stor nok til at sige undskyld.

Under alle omstændigheder er undskyldninger blevet lidt mere almindelige i politik - nationalt og internationalt. Selv om der stadigt er langt i mellem - og selv om de er svære at give.

I Danmark er der kun givet to officielle undskyldninger. En kom uden opfordring. Det skete, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde undskyld for det officielle Danmarks optræden under 2. verdenskrig - som blandet andet betød at jødiske flygtninge blev udleveret til det nazistiske Tyskland. Statsministeren brugte her undskyldningen aktivt som en del af sit opgør med den såkaldte samarbejdspolitik under 2. Verdenskrig.

Vertical Divider

Ikke alle danske jøder blev reddet til Sverige under 2. Verdenskrig.

Fra Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden 4. maj 2005:

"Værre er, at vi i dag ved, at danske myndigheder i nogle tilfælde var medvirkende til at udvise folk til lidelse og død i koncentrationslejrene. Det var personer, der søgte tilflugt her i landet fra de nazistiske forfølgelser af det jødiske folk. Danske myndigheder udleverede disse mennesker til nazisterne.

Også andre, uskyldige mennesker blev med danske myndigheders aktive medvirken overladt til en uvis skæbne i det nazistiske regimes hænder. Der er tale om skamfulde begivenheder. En plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng.
Erindringen om besættelsestidens skyggesider hører desværre også med til markeringen af 60-året for Befrielsen. Jeg vil derfor gerne - ved netop denne lejlighed og på dette sted – på regeringens og dermed den danske stats vegne beklage og undskylde disse handlinger.

En undskyldning kan ikke gøre historien om. Men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser. Så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden."

Vertical Divider

Danmark-Grønland og Thule
De fleste gange kommer undskyldningen efter politisk pres. Det skete, da Danmark gav en undskyldning til det grønlandske fangersamfund, der i 1953 blev tvangsforflyttet for at give plads til en amerikansk luftbase i Thule.

Undskyldningen kom i 1999 efter langvarige forhandlinger mellem den danske og den grønlandske regering.

I rigsfælleskabets ånd og med respekt for Grønland og Thules befolkning vil regeringen på den danske stats vegne overbringe en undskyldning - utoqqatserpugut - til Inughuit, Thules befolkning og til hele Grønland for den måde, hvorpå beslutningen om flytningen blev truffet og gennemført.

Den daværende danske statsminister statsminister, Poul Nyrup Rasmussen ville ikke bagefter tage ordet undskyldning i sin mund. Han henviste i stedet til. at man kunne læse erklæringen.

Vertical Divider

To gange har undskyldningsdebatten herhjemme drejet sig om Grønland. Kun en gang er der givet en undskyldning.

Danmark-Grønland og tvangsadoption
Ofte kommer undskyldningen ikke - trods hårdt pres. Alligevel kan debatten medvirke til, at man bliver nødt til at ændre selvopfattelse.

I Danmark har man set det i forbindelse med sagen om de 22 fattige grønlandske børn, der 1951 blev fjernet fra deres familier for at blive sat i pleje i Danmark. De blev udvalgt, fordi de var særligt begavede. De skulle uddannes i Danmark for senere at vende hjem til gavn for Grønland. Undervejs lærte de at tale dansk, men mistede deres eget sprog, så de ikke kunne tale med deres familier, da de vendte hjem. Senere kom det frem, at hundereder af grønlandske børn på lignende måde var blevet tvangsadopteret til danske plejefamilier.

Organisationen Red Barnet havde deltaget i tvangsadoptionerne og i 2015 gav den en undskyldning. Regeringen nægtede at gøre det.

Venstres Grønlandsordfører, Flemming Møller, sagde til Kristeligt Dagblad:

"Hvis man skal undskylde, er det, fordi man angrer. Men det, man gjorde over for de grønlandske børn, var ikke moralsk angribeligt ud fra den viden, man havde på det tidspunkt," siger han.

Flemming Møller mener i stedet, at sagen om tvangsfjernelserne skal stå i danmarkshistorien som en fejlslagen politik og en ualmindelig dårlig erfaring.

Vertical Divider

Fattige grønlandske børn blev tvangsadopteret til Danmark. De skulle uddannes, så de kunne vende tilbage til gavn for det grønlandske samfund, mente man.

Godhavn-drengene
Spørgsmålet om en undskyldning har også rumlet frem og tilbage i sagen om drengene fra Godhavn. I årene fra 1950-1975 blev hundredvis af drenge mishandlet på børnehjemmet Godhavn ved Tisvilde og nogle af dem blev tvunget til at tage stoffet amfetamin.

I årevis har de kæmpet for at få en officiel undskyldning. Svaret har hver gang været nej. I 2016 sagde to forhenværende socialministre, den radikale Manu Sareen og SF'eren Annette Vilhelmsen at de fortrød, at de ikke havde givet undskyldningen, mens de var ministre. Drengene kunne kun få en beklagelse.

Også her spiller pengene ind. Børnene fra Godhavn vil ikke kunne søge erstatning. Sagerne er for gamle og dermed juridisk forældede. Mens hvis der bliver givet en undskyldning til Godhavn Drengene åbner det for, at andre børnehjemsbørn vil kunne søge erstatning, hvis de ønsker det.