Peter von Sholten

På de amerikanske Virgin Islands har man sine egne frihedshelte. Det var dem, der kæmpede mod den danske undertrykkelse. En af dem er arbejderlederen David Hamilton Jackson.

Hamilton Jackson tog til Danmark for at tale de fattiges sag. Det fik han ikke meget ud af. Her taler han på Grønttorvet i København.

I tiden op til Danmarks salg af øerne til USA samlede David Hamilton Jackson den fattige del af befolkning til kamp mod det danske kolonistyre, mod fattigdommen, mod de usle sociale forhold og mod de rige plantageejere. Hans indsats for at forbedre forholdene har gjort, at han har fået en en national fridag opkaldt efter sig – 1. November, David Hamilton Jackson Day – eller Liberty Day.

Hamilton Jackson, der blev født i 1886, var oprindeligt skolelærer, men blev fyret for at være åbenmundet og kritisk. Det samme skete, da han arbejde som kontormand i den koloniale administration, hvor han blev fyret af selveste den danske guvernør.

Den første fagforening
I 1915 var han blandt grundlæggerne af øernes første fagforening for plantagearbejderne på St. Croix – efter dansk forbillede. Han blev af medlemmerne valgt til at tage til Danmark for at tale øernes sag, for at fortælle om fattigdommen og for at gøre opmærksom på de fortvivlede sociale forhold i de glemte kolonier. I Danmark fik han støtte fra Socialdemokratiet. Han fik foretræde for både kong Christian X og hans radikale finansminister Edvard Brandes.

Sukkerrørs plantage i Caribien ca. 1910.

Få kilometer væk fra sukkerrørsmarkerne lå luksuriøse hoteller.

Vertical Divider

Den usle frihed i kolonien

Hamilton Jackson ønskede blandt andet jordreformer, så plantagearbejderne kunne få lov at eje deres eget lille stykke jord i stil med de danske husmænd. Men der var ikke megen interesse for at gøre noget ved problemerne på den anden side af kloden. De dårlige oplevelser i Danmark gjorde, at Hamilton Jackson de følgende år blev en af de stærke fortalere for at øerne skulle overgå til USA.

Pressefrihed
Noget fik Hamilton Jackson dog med hjem fra Danmark: Pressefrihed. Han fik lov til at åbne en avis. Siden 1779 havde det været forbudt at udgive selvstændige aviser på øerne. Og der var streng censur.

I Danmark var der i 1849 blevet indført presse- og ytringsfrihed i den demokratiske grundlov. Men over 60 år senere gjaldt demokratiet stadigt ikke for kolonierne.

Med sin ny tilladelse åbnede Hamilton Jackson avisen The Herald. Avisen kritiserede stærkt de danske myndigheder, den gjorde opmærksom på de umenneskelige forhold på sukkerplantagerne og den opfordrede til modstand. Samtidigt var avisen med til at uddanne befolkningen med opbyggelige artikler, der kunne give folk ny selvtillid. Plantageejerne var rasende over avisen.

Generalstrejke
I 1916 organiserede Hamilton Jackson den første generalstrejke på øerne. Den kom til at vare over en måned. Arbejderne nedlagde arbejdet lige, som høstsæsonen skulle gå i gang. Plantageejerne reagerede ved at smide arbejderfamilierne ud af deres boliger.

Vertical Divider

Fattige børn på St. Croix.

Første udgave af den første uafhængige avis på De Dansk Vestindiske øer.

Som ved en naturkatastrofe blev kvinder og børn indlogeret på lokale skoler – mens der i bybefolkningen blev samlet mad ind, så de strejkende kunne stå i mod.

Strejken varede i en måned og to dage. Den endte med en kraftig lønforhøjelse. Fra en maksimum løn på 25 cents om dagen – til en minimumsløn på 35 cents. Den succesrige strejke fik de danske plantageejere til at føle, at de ikke længere kunne styre den lokale sorte befolkning, og at det derfor var på tide at skille sig af med øerne.

Generalstrejken i 1916 blev en succes med store lønforhøjelser.

Mod den amerikanske racisme

Efter salget til USA blev David Hamilton Jackson ved med at spille en vigtig rolle. Han kæmpede nu mod de nye kolonimyndigheder fra USA – blandt andet for at sikre statsborgerskab til lokalbefolkningen.
    De første år efter salget var dog en skuffelse. Han oplevede et stærkt tilbageslag for de demokratiske rettigheder, der trods alt var opnået i løbet af danskertiden.
   I 1917 indsatte amerikanerne en militærregering. Den var ledet af flådeofficerer fra de amerikanske sydstater, som dengang var underlagt de stærkt racistiske Jim Crow-love. De nye magthavere på øerne havde således ikke meget til overs for den sorte befolknings tilkæmpede rettigheder. Der blev blandt andet indført et forbud mod strejker og arbejdslønningerne blev sat ned.
    Hamilton Jackson involverede sig i lokalpolitik og fungerede i tid lang som dommer. Drømmen om amerikansk statsborgerskab til øernes befolkning blev først opnået 1927. Jackson døde i 1946.