Peter von Sholten

Peter von Scholten, får ikke mange venlige ord med på vejen, når slavehistorien fortælles på Virgin Islands.

Danskerne romantiserer historien om Peter von Scholten og hans forhold til slaverne. Men han var hverken god eller sympatisk, lyder vurderingen fra historikeren George Tyson, der bor på St. Croix.

"Peter von Scholten skulle have øerne til at køre økonomisk, og det omfattede også slaveriet. Han var korrupt og stjal penge fra staten. Han brugte sit forhold til sin farvede elskerinde for at få et godt forhold til de mange ”frikulørte”, så de kunne hjælpe med at holde slaverne på plads. "

"Først og fremmest var han en realist, der kunne se, at slaveriet måtte blive afskaffet før eller siden, og som derfor gjorde hvad han kunne for at skabe en rolig overgang."

”Peter von Scholten havde ansvaret for at sikre sukkerproduktionen på øerne. Som koloniadministrator skulle han have kolonien til at fungere. Det var hans job,” siger historikeren George Tyson fra St. Croix.

Dygtig og beregnende
Peter von Scholten var god til at læse den farlige situation på øerne, og han var meget beregnende.

”Han vidste, at der havde været en blodig revolution på Haiti, hvor de slavegjorte tog kontrol over deres eget liv og land. Da han ankom til St. Croix kunne han se, at det var en vulkan, som var tæt på at eksplodere. På plantagerne var ganske få hvide og 90 pct. slavegjorte, som levede under brutale forhold - så jeg er sikker på han sagde til sig selv ’oh my God’ – hvor længe vil de finde sig i det. Så hans strategi var at skabe forbedringer for de slavegjorte lidt efter lidt for at forberede den frigivelse, han vidste ville komme før eller siden,” siger George Tyson

Vertical Divider

Peter von Scholten

Fattige børn i Dansk Vestindien

Alliance med de frie sorte mod slaverne
Samtidigt søgte Peter von Scholten at lave en alliance med de frie sorte. Altså folk af afrikansk oprindelse som på den ene eller den anden måde havde opnået deres frihed. Han havde brug for dem.

”De lokale sorte, som han er venner med, er de såkaldte frikulørte, som er en slags mellemklasse. Der er flere af dem, end der er hvide, så hvis de slavegjorte gør oprør, gælder det om at kunne mobilisere de frikulørte som forsvar. Så hans kalkule er, at han skal rekruttere dem til at arbejde sammen med danskerne.”

Og her kommer den frikulørte elskerinde Anna Heegaard ind:

”Jeg tænker, at hun var nyttig for ham i forhold til de frikulørte . Han havde brug for dem som bolværk mod den slavegjorte befolkning. Så når han viste sin frikulørte konkubine offentlig frem, gav det point i en del af de frikulørte befolkning, fordi det var med til at give deres klasse status. Så han var ekstremt beregnende,” siger George Tyson

Peters skoler til børneslaver
Når det gælder Peter von Scholtens mange reformer, er George Tyson ikke imponeret. For eksempel de berømte slaveskoler.

Peter von Scholten fik bygget 12 skoler til slavernes børn – eller skulle man kalde dem børneslaver. De 6-9 årige skulle have tre timers undervisning om dagen i ugens løb. Når børnene var over ti år gamle, kunne de kun gå i skole om lørdagen. Resten af ugen skulle de arbejde i sukkerrørsmarkerne.

Vertical Divider

Frikulørte kvinder fra Dominica i Caribien

Når børnene var over ti år gamle kunne de kun gå i skole om lørdagen. Resten af ugen skulle de arbejde i sukkerrørsmarkerne.

”Skolerne var et forsøg på at forberede sig på fremtiden. Med skolerne viste man slaverne, at de var på vej ud af slaveriet. Men det er forkert at fremstille det som en eller anden humanitær vision. Jeg mener, skolerne var en tom handling. Børnene arbejdede stadigt i sukkermarkerne, så de kunne bidrage til profitten. Der var aldrig nogensinde tale om, at de skulle uddannes, så de kunne komme videre. De skulle stadigt være sukkerrørs-arbejdere.”

Modstand fra de hvide
Undervejs mødte Peter von Scholtens og hans reformer stor modstand fra de andre hvide på øerne. Fra plantageejerne, som på grund af reformerne ikke tjente lige så mange penge. Og fra mange hvide embedsmænd. Så George Tyson giver ham lidt kredit:

”Lad os sige, at han er en lille smule forskellig fra resten af danskerne. Men han handler fordi han er strategisk og pragmatisk. En af de bedste danske historikere har kaldt ham en realist. Han møder virkeligheden og han skal sørge for, at det ikke eksploderer.”

Svindleren Scholten
George Tyson gør også opmærksom på, at Peter von Scholten var noget af en svindler. For eksempel da han var guvernør på St. Thomas. Her stod han for køb og salg af fast ejendom for den danske stat. I den periode brugte han sin stilling til at rage en masse penge til sig ved at manipulere med de offentlige midler:

”Det er ret godt dokumenteret, men der gøres ikke så meget ud af det, når man taler om Peter von Scholten,” siger George Tyson.

Scholten gav ordre til at skyde på bådflygtningene

Senator Morehead: "Peter von Scholten er et eksempel på danskernes romantiserede historieskrivning."

Politisk rådgiver Shelley Moorhead fra St. Croix har i mange år som politiker og aktivist beskæftiget sig med den danske kolonitid. Han hører til dem, der mener, at Danmark bør give en erstatning.

Når man spørger til hans syn på Peter von Scholten, fnyser han:

”Peter von Scholten er et typisk eksempel på danskernes romantiske historieskrivning – altså det med at han med sin venlige indstilling gav den slavegjorte befolkning dens frihed. Intet kunne være længere fra virkeligheden.”

Som eksempel nævner Shelley Moorhead , at Peter von Scholten gav ordre til, at der skulle skydes på alle ukendte fartøjer i området mellem St. Thomas og St. John.

”På det tidspunkt var slaveriet blevet ophævet på de britiske Virgin Islands som kun ligger en spytklat fra St. John. Det havde de slavegjorte naturligvis hørt om. Så for at blive frie lavede de både af udhulede træstammer, eller de stjal døre eller vinduer fra danske plantager for at bygge tømmerflåder, så de kunne sejle derover. Men Peter von Scholten erklærede altså at ethvert fartøj, der blev antruffet i det farvand skulle ødelægges af det danske militær.”

”Det er et godt eksempel på virkeligheden overfor den romantiserede historie. Peter von Scholten befriede ikke de slavegjorte – det eneste han gjorde var at oplæse en erklæring.”

Vertical Divider

Udsigt fra St. Thomas. Øerne i horisonten er britiske. Længere var der ikke at sejle for de danske slavegjorte, der søgte friheden,

Han reagerede på sin samtid

Frandelle Gerard, direktør for Fonden for Den Historiske arv i St. Croix og Naturturisme,

Vores forfædre gav ham ikke noget valg, mener den historie-kyndige, Frandelle Gerard.

Peter von Scholten var en mand, der reagerede på, hvad der skete i hans samtid. Overalt i Europa var der splid og oprør – her i Caribien var der splid og oprør. Briterne havde allerede frigivet deres slavegjorte. Og oprøret spredte sig.

Man må forestille sig et kommunikationsnetværk, hvor folk rejste mellem øerne og fortalte hvad der foregik. De hvide snakkede, og i husene lyttede tjenestefolkene med, og de fortalte det videre til de slavegjorte.
Så de slavegjorte forberedte sig på oprør, og de pressede systemet. Så jeg vil sige, at von Scholten reagerede på det pres, der lå i tiden.

Han skal anerkendes for at være kommet med selve bekendtgørelsen af slaveriets ophævelse. For at tage ansvar og for at gå i mod handelsmændene og plantageejerklassen til fordel for den afrikanske befolkning her på øerne. Men vores forfædre gav ham ikke noget valg. Han havde valget mellem at sætte slaverne fri eller at dø.”

”Når det er sagt, så var von Scholten også en mand, der arbejdede hårdt på at øge sin egen formue så meget som muligt og som gjorde hvad han kunne for at udnytte det system han arbejdede for.”