Peter von Sholten

Frigivelse eller frigørelse?
Gav Peter von Scholten slavernes deres frihed? Eller tog de den selv?

Den danske turistguide Louise Kjær fra Stjernegaard Rejser fortæller heltehistorien om massa Peter von Scholten. Den lokale turistdirektør Frandelle Gerard har en anden version af begivenhederne.

Ophævelsen af slaveriet 3. juli 1848 i Dansk Vestindien var en skelsættende begivenhed. Datoen markerer en glædelig afslutning på et skamfuldt kapitel i den danske historie. På de nuværende Virgin Islands fejres årsdagen for frigivelsen hvert år med national fridag.

Men der er forskel på, hvordan historien
fortælles i Danmark og på de amerikanske Virgin Islands. Der er to versioner. På overfladen ligner de hinanden. Men på øerne bryder de sig ikke om den danske version. De mener, den er latterlig og fordrejer sandheden. Forneden følger de to historier. Se filmen. Læs og sammenlign.

TO VERSIONER AF HISTORIEN:

Den danske: "Nu er I frie"

Frederikssted på St. Croix bliver kaldt Freedom City. Det var her de danske slaver fik deres frihed.

Det skete på pladsen foran det gamle fort, hvor generalguvernør Peter von Scholten 3. Juli 1848 råbte de berømte ord til de tusinder af ophidsede slaver, der var samlet på pladsen:

”Now you are free, you are hereby emancipated.”

Hermed med var det slut med mere end 250 års slaveri i Dansk Vestindien.

I flere dage havde oprøret været på vej. Fra plantager over hele øen var de sorte slaver strømmet til byen og truede med at brænde den ned. De hvide plantageejere havde låst sig inde på fortet, og politimesteren truede med at få sine folk til at skyde på den rasende mængde fra fortets mure. I havnen lå et krigsskib, der også kunne have åbnet ild mod oprørerne. Det kunne være endt med et blodbad.

Generalguvernør Peter von Scholten ankom i sidste øjeblik i sin karet og tog på egen hånd sin afgørende beslutning. Det var i modstrid med de ordrer, han havde fået fra Kongen i København. Og han gik imod plantageejerne og de øvrige danske embedsmænd på øerne. På den måde forhindrede han et voldeligt oprør.

Peter von Scholten var en god og fremsynet mand. I årevis havde han arbejdet på at forbedre forholdene for slaverne på de danske øer. Han havde oprettet skoler for slavernes børn, og han havde forbedret slavernes vilkår, blandt andet ved at give dem fri om lørdagen. Hans nære forhold til den frie sorte kvinde, Anna Heegaard, der var hans samlever, spillede sikkert også ind på hans indsats til fordel for slaverne.

Vertical Divider

Peter von Scholten.

Konkylieblæseren: Symbolet på oprøret, der førte til de slavegjorte frihed.

Virgin Islanders: Vi tog friheden

Frederikssted på St. Croix bliver kaldt Freedom City. Det var her de slavegjorte tog deres frihed.

På pladsen foran det gamle fort står en statue af Moses Gottlieb bedre kendt som general Buddhoe. Øboernes elskede frihedshelt. Hver dag får busten af Buddhoe en frisk blomst bag øret.

General Buddhoe var blandt lederne af et oprør, som de slavergjorte havde planlagt gennem mange måneder. Og han har æren af, at det ikke endte i et blodbad.

På plantagerne blev der ringet med klokkerne en dag, og der blev tudet i store konkylier. Det var signalet til oprøret. Fra plantagerne strømmede de slavegjorte bevæbnet med sukkerknive og fakler mod Frederikssted. De krævede deres frihed.

Situationen var tæt på at eksplodere. De få hundrede hvide mænd søgte tilflugt bag fortets mure. Deres kvinder og børn blev sejlet i sikkerhed på et krigsskib i havnen.

I dagens løb samlede op mod otte tusinde slavegjorte sig foran fortet. Oppe fra muren truede politimesteren med at skyde på dem – som svar blev hans hus brændt ned til grunden.

Sådan var situationen, da den danske generalguvernør, Peter von Scholten, nåede frem. I sin karet kørte han igennem mængden af ophidsede oprørere og indså, at der ikke var noget alternativ. Han stod op i sin vogn og råbte de senere så berømte ord:

”Now you are free, you are hereby emancipated.”

Mængden var grebet af ophidselse og frihedsrus. Men General Buddhoe sørgede for, at det ikke løb løbsk. Ingen blev slået ihjel den dag. Iført en hvid generalsuniform red Moses Gottlieb rundt i mængden for at holde folk i ro. Og de følgende dage red han rundt til plantagerne sammen med en dansk major for at forklare alle, at det var slut med slaveriet og for at bremse de hævnfulde plyndringer, der var undervejs.

Sådan tog de slavegjorte deres frihed.

Vertical Divider