Sukkerrigdom i KBH

Københavns rigdom blev bygget på
sukker og udnyttelse af slaver

Film: En byvandring i slavetidens København
Slaver blev opdrættet som heste. De skulle føde stærke slavebørn til sukkermarkerne. Det fortæller museumsinspektøren på byvandringen i slavetidens København.

Bankens
slavepalæ

Danske Banks hovedsæde i København er bygget for slave- og sukkerpenge.

Nogle af de fornemste bygninger i København blev bygget for slave- og sukkerpenge. Men den grimme historie er skjult.
Danmark har ikke noget mindesmærke for slaveriet eller kolonitiden. Ingen mindeplader for ofrene. Og kun et sted i København findes en henvisning til den danske koloni – St. Thomas Plads på Frederiksberg.

I perioder op gennem 1700-tallet kom mellem en tredjedel og to tredjedele af hovedstaden Københavns samlede eksportindtægter fra sukkeret. Den dag i dag står nogle af byens flotteste palæer som vidnesbyrd om de 200 år, hvor afrikanske slavegjorte tjente masser af penge hjem til Danmark.

For eksempel er det fineste af Amalienborgs fire palæer bygget for sukker- og slavepenge. Det samme gælder Statsministerens embedsbolig Marienborg. Danske Banks Hovedsæde – Erichsens Palæ på Kongens Nytorv er ligeledes opført af en succesrig slave- og sukkerhandler. For blot af nævne nogle stykker.

Hertil kommer mindre huse – for eksempel på Christianshavn – der er bygget for penge tjent af købmænd, redere, skibskaptajner, officerer, styrmænd og andre, som deltog i den transatlantiske slavehandel.