Peter von Sholten

Danmarks forter i Ghana var med til at dræne enorme landområder for menneskelige ressourcer. Og vi stod i spidsen for en koloni, hvor der blev skabt en befolkning af fattige og undertrykte slave-arbejdere. Vi er kommet på bedre tanker siden da.

I mange år har Danmark været blandt de lande i verden, som har ydet mest for at hjælpe verdens fattige lande - i al fald i forhold til vores beskedne størrelse. Vi var den 7. største slavenation - målt i antallet af slavegjorte, som blev transporteret på danskle skibe. I mange år har vi til gengæld været i top tre-fire i forhold til ulandsbistand, målt i forhold til vores bruttonationalprodukt. Vi har givet mellem 0,7 og 1 pct.

Som befolkning er vi også engagerede i den fattige verden. Man ser det for eksempel i det årlige tv-show, Danmarksindsamling på DR, hvor 12 humanitære organisationer går sammen om, at få virksomheder og private til at gå sammen for at hjælpe.

Allerede tilbage i 1960'erne blev der første gang lavet indsamlingshows på tv til fordel for de fattige i ulandene. Den kendte samfundskritiker Poul Henningsen stak en finger i selvgodheden ved at koble indsamlingen sammen med slaveri og kolonitid.

Vertical Divider

Ulandsvise

Af Poul Henningsen

Jeg er kommet hertil fra en verdensfjern egn
og står her i aften som tolk
for at takke for pengenes klingende regn
til os underudviklede folk.
Vi i burnus og toga, sarong, anorak.
Vi fra hytten og krålen, seraillet
føler trang til at sige Dem tak.
Det er næsten for meget.

Giv mig lov til til gengæld at synge en sang
om landet i nød hvor jeg bor.
Hvor i kummer og klage vi mindes dengang
da den hvide mand tog vores jord,
imod bue og pil var geværet for bidsk
og i slægt efter slægt har vi skreget,
mens han svang sin flodhestepisk.
Det var næsten for meget.

Vi fik lov til at dyrke den magreste mark
i solskinnets sviende lys,
vores troldmænd og skikke og tro fik et spark
også guderne skulle fornyes,
de fik skændet og brændt og røget os ud
vi blev kristnet og døbt til vi nejed
for den hvide kærlige Gud.
Det var næsten for meget.

Vi har svært ved at tro efter alt, der er hændt
at vinden for alvor er vendt
er vi ligemænd nu, er fornedrelsen endt?
Dette gysende håb har I tændt
får vi alting igen både frihed og jord?
får vi landet igen vi har ejet?
skal vi tro den hvide mands ord?
Det er næsten for meget.

Men nu er det som magterne byder sig til
fra Washington helt til Moskva.
Tænk nu vælger vi selv, hvilken hersker vi vil.
Mon vi selv aner, hvem vi vil ha´.
Tænk at slaver kan vælge hvem herrerne er
og af hvem vi blir blidest sjanghajet.
Er de røde værre end jer?
Så´ det næsten for meget.