Danskerne: "Nu er i frie"
|
Frederikssted på St. Croix bliver kaldt Freedom City. Det var her de danske slaver fik deres frihed.
Det skete på pladsen foran det gamle fort, hvor generalguvernør Peter von Scholten 3. Juli 1848 råbte de berømte ord til de tusinder af ophidsede slaver, der var samlet på pladsen: ”Now you are free, you are hereby emancipated.” Hermed med var det slut med mere end 250 års slaveri i dansk vestindien. I flere dage havde oprøret været på vej. Fra plantager over hele øen var de sorte slaver strømmet til byen og truede med at brænde den ned. De hvide plantageejere havde låst sig inde på fortet, og politimesteren truede med at få sine folk til at skyde på den rasende mængde fra fortets mure. I havnen lå et krigsskib, der også kunne have åbnet ild mod oprørerne. Det kunne være endt med et blodbad. |
Guvernør Peter von Scholten ankom i sidste øjeblik fra og tog på egen hånd sin afgørende beslutning. Det var i modstrid med de ordrer, han havde fået fra Kongen i København. Og gik imod plantageejerne og de øvrige danske embedsmænd på øerne. På den måde forhindrede han et voldeligt oprør.
I årevis havde Peter von Scholten arbejdet på at forbedre forholdene for slaverne på de danske øer. Han havde oprettet skoler for slavernes børn, og han havde forbedret slavernes vilkår, blandt andet ved at give dem fri om lørdagen. Hans nære forhold til den frie sorte kvinde, Anna Heegaard, der var hans samlever, spillede sikkert også ind på hans indsats til fordel for slaverne. |
I årevis havde Peter von Scholten arbejdet på at forbedre forholdene for slaverne.
Virgin Islanders: Vi tog friheden
|
Frederikssted på St. Croix bliver kaldt Freedom City. Det var her de slavegjorte tog deres frihed.
På pladsen foran det gamle fort står en statue af Moses Gottlieb bedre kendt som general Buddhoe. Den elskede frihedshelt. Hver dag får busten af Buddhoe en frisk blomst bag øret. General Buddhoe var blandt lederne af et oprør, som var planlagt gennem mange måneder. Han har æren af, at det ikke endte i et blodbad. På plantagerne blev der ringet med klokkerne den dag, og der blev tudet i store konkylier. Budskabet bredte sig. Fra plantagerne strømmede de slavegjorte bevæbnet med sukkerknive og fakler mod Frederikssted. De krævede frihed. Situationen var kritisk. De få hundrede hvide mænd søgte tilflugt bag fortets mure. Deres kvinder og børn blev sejlet i sikkerhed på et krigsskib i havnen. |
Op mod otte tusinde slavegjorte samlede sig foran fortet. Oppe fra muren truede politimesteren med at skyde på dem – som svar blev hans hus brændt ned til grunden.
Sådan var situationen, da den danske generalguvernør, Peter von Scholten, nåede frem. I sin karet kørte han igennem mængden af ophidsede oprørere og indså, at der ikke var noget alternativ. Han stod op i vognen og råbte de berømte ord: ”Now you are free, you are hereby emancipated.” Mængden var grebet af ophidselse og frihedsrus. General Buddhoe sørgede for, at det ikke udviklede sig. Ingen blev slået ihjel den dag. Iført en hvid generalsuniform red Moses Gottlieb rundt i mængden og holdt folk i ro. Og de følgende dage red han rundt til plantagerne sammen med en dansk major for at forklare alle, at det var slut med slaveriet. |
